En pavillon fra Ahlnor  pryder enhver have året rundt

Med en pavillon fra Ahlnor har du et hyggeligt samlingssted for familie, venner og naboer, eller du kan sidde helt for dig selv og nyde udsigten til haven og fordybe dig i dine drømme.

Ahlnor er Danmarks største producent af havepavilloner. Virksomheden blev stiftet i 1999 og kan som de eneste på markedet tilbyde komplette løsninger til ethvert behov.

Pavillonerne kan leveres sprøjtemalet i nøjagtig den ønskede farve, og til taget kan der vælges mellem tagpapshingles i 9 forskellige farver, stråtag eller gennemsigtige tagplader af polycarbonat. Andre tagtyper kan også leveres.

Vi importerer selv tagrender fra verdens største plasttagrendefabrik, Nicoll i Frankrig, og kan tilbyde tagrendesæt i hvid, grå eller brun. Tagrenderne leveres i en størrelse, der er tilpasset pavillonerne, og hjørnesamlingerne er fremstillet specielt efter tegninger udarbejdet af Ahlnor. Med tagrender på pavillonen får man ikke alene en flot afslutning på taget, men pavillonen forbliver også ren og pæn, ligesom risikoen for fugtskader mindskes.

Ahlnor installerer gerne pavillonen på et anvist sted. Vi forestår hele arbejdet lige fra nedgravning af sokkelsten, så du blot kan sætte dig tilbage i stolen og vente nogle få timer, til pavillonen er klar til brug. Ahlnor har desuden fremstillet en udførlig samlevejledning, som gør det meget let selv at opsætte pavillonen, hvis man har tid og lyst til det.

Ahlnor havepavilloner er tegnet og udviklet af erfarne byggefolk og er et 100 % danskfremstillet produkt fra eget værksted i Christiansfeld ved Kolding. Der er mange standardmodeller at vælge imellem, ligesom vi fremstiller mange individuelle løsninger.

Pavillonerne leveres som standard i 7 størrelser fra 4,8 til 12,4 m2. Ahlnor har pavilloner til ethvert formål, og fælles for dem alle er, at de er håndværksmæssigt korrekt udført i materialer af høj kvalitet. Skruer og specialfremstillede beslag m.v. er naturligvis i rustfast materiale, og alle pavilloner er med aflåselige døre.

Ring og lad os få en snak om de muligheder der er for din pavillon. Vi tilbyder også et uforbindende konsuletbesøg hvor vi fortager opmåling m.v. Og vi giver et tilbud med det samme.

Du er også meget velkommen til at besøge os på en af de mange messer, vi deltager på rundt om i Danmark eller kigge forbi vores permanente udstillinger. Se adresserne under udstillinger. Se hjemmesiden godt igennem og lad dig inspirere
- god fornøjelse.

Med venlig hilsen
Tinne og Søren Ahlmann

61123400