|
Placering og
opsætning
Det er vigtigt at placere
pavillonen, så den ikke er til gene for naboer og andre. Husk, at
overholde byggelinjer til skel osv.
Uanset om underlaget er græs, jord, fliser eller andet, skal
det være hårdt - evt. stampet og planet.
Pavillonen kan opklodses temmelig højt med
almindelig opklodsning. Ved opklodsning over 40 cm. anbefales det,
at der nedgraves stolper i min. 60 cm. dybde. Er underlaget
fuldstændig lige og jævnt, kan pavillonen lægges direkte på
jorden med små opklodsninger. Det anbefales dog altid at nedgrave
sokkelsten til fastholdelse af pavillonen i stormvejr.
Sidstnævnte kan desuden have afgørende betydning, hvis
pavillonen skal dækkes af den almindelige husforsikring. Spørg i
øvrigt altid dit forsikringsselskab til råds.
På vores hjemmeside www.ahlnor.dk er der information om hvordan
man skal bære sig ad, hvis man selv ønsker at forestå
opsætningen af en pavillon. Der er desuden en guide med masser af
gode råd og idéer til, hvordan man vælger den helt rigtige
pavillon.
Vedligeholdelse
Pavilloner, der
leveres ubehandlet, skal behandles mod vejr og vind - gerne inden
opsætning. Ellers hurtigst muligt efter opsættelsen. Vi
anbefaler en grundbehandling mod råd og svamp samt to gange
træbeskyttelse af god kvalitet. Pavilloner, der leveres
færdigbehandlet er sprøjtemalet to gange med dækkede
træbeskyttelse.
For alle pavilloner gælder det dog, at løbende vedligeholdelse
i form af maling og rengøring af overfladen er
nødvendig. Det anbefales at topforsegle alle bundglaslister og
fyldningslister med en klar silikone. Silikonen skal glittes op
mod glasset/fyldningen, således at vandnedtrængning mellem
glas/fyldningen og gummiliste undgås. Om vinteren bør der
foretages jævnlig udluftning, så fugtpletter ikke forekommer.
Garantibestemmelser
Produktgarantien gælder i
5 år regnet fra fakturadato og omfatter Ahlnor havepavilloner og
tilbehør fremstillet af Ahlnor ApS, Industrivej 9, 6070
Christiansfeld, CVR.-nr. 29 85 05 26.
Garantien dækker alene
produktions- og materialefejl. Skader opstået af anden årsag som
følge af f.eks. hærværk, nedfaldne genstande, fejlagtig brug
eller montering samt sætninger grundet underlaget er ikke
omfattet af garantien.
Endvidere dækker garantien ikke almindelig blegning som følge af
solens UV-bestråling, blegning som følge af kemisk eller anden
aggressiv påvirkning samt fugtskader.
På en malet pavillon kan brune pletter forekomme ved og omkring
knaster. Pletterne kan normalt fjernes med brun sæbe opløst i
vand og er ikke dækket af garantien.
Salgs- &
leveringsbetingelser
Enhver ordre bekræftes af
Ahlnor ved fremsendelse af ordrebekræftelse.
Leveringstiden er at regne fra den dag, Ahlnor modtager den
godkendte ordrebekræftelse retur. I sager, hvor pavillonen
leveres færdigmalet, fralægger Ahlnor sig ethvert ansvar for
eventuelle afvigelser i farven, ligesom det altid påhviler kunden
at oplyse korrekt farvekode.
Pavilloner leveres med Ahlnor´s egne biler.
Det er dog også muligt selv at hente sin pavillon.
Evt. fejl, mangler eller transportskader skal meddeles Ahlnor
hurtigst muligt og senest 8 dage fra modtagelsen.
20100316/20110206 |